Den korte historie...

Austin FX4 kom i 1958 og er blevet en London ikon. Den væsentligste årsag til sin levetid var, at hverken Austin eller Mann og Overton var rede til at finansiere en udskiftning, så den holdt på i mange år. Der blev reelt kun produceret 1696 stk på Austinfabrikken. I 1960 blev chassisproduktionen overført til Morris Commercial Cars fabrik i Adderley Park Birmingham fra Longbridge og der blev der produceret 16079 stk. Chassis produktion blev igen flyttet i 1971 til Carbodies fabrikken i Coventry og hele samleproduktionen var nu under ét tag. Der blev produceret 25450 stk. fremtil slutningen af 1981. Ialt 43.225 stk. British Leyland besluttede i 1982, at de ønskede at trække sig ud af involvereringen med FX4. Dette betød, at en Land Rover dieselmotor blev brugt, og det var et træk der gav problemer med driftsikkerheden. For at løse problemet i 1985 blev en Nissan 2.7 liter diesel motor monteret. Den næste milepæl var i 1989, da den endelige version af FX4 blev annonceret, som sammen med en Nissan motor nu kunne medbringe kørestole og blev kaldt "Fairway". Dette fortsatte i produktion til 1997, så det blev enden af et 1958 design der havde været i produktion i 39 år. Selvom Carbodies så på at producere en erstatning, og prøvede med et par prototyper, så besluttede de i sidste ende at købe produktionsrettighederne fra Austin. Den originale FX4 havde en 2199 ccm 68 HK benzinmotor og en diesel version med 2178 ccm 55 HK.

Den lange historie...

Austin FX4

Austin FX4 London taxi var efterfølger til Austin FX3, som blev produceret mellem 1948 og 1958. Ligesom FX3 blev FX4 designet af Austin i samarbejde med Mann og Overton, Londons taxaforhandler, der bestilte den (og betalte halvdelen af omkostningerne) og Carbodies, den fabrik, der byggede chassis,et og samlede bilen, så den var klar til salg. Designteamet omfattede Albert Moore fra Austin division of engineering, Jack Hellberg fra Carbodies og David Southwell af Mann og Overton. Det oprindelige design af Austin var lavet af Eric Bailey, og det blev udviklet til produktion af Carbodies. Det var den første London-taxa i produktion, med fire døre.

Ligesom FX3, havde FX4 et separat chassis, men med uafhængigt forhjulsophæng og dual-kredsløb hydrauliske bremser. Den første FX4 blev med registreringsnummer VLW 431, leveret i juli 1958 og blev testet af York Way Motors. Den officielle lancering blev senere samme år, på Commercial Motor Udstilling.

Den første model af FX4 blev udstyret med en 2178 ccm Austin dieselmotor og en Borg-Warner automatgear. I 1961 kunne manuel-gearkassen fra Austin Gipsy fås som ekstraudstyr. Fra 1962 var Austin 2199 ccm benzinmotor til rådighed. Men næsten alle FX4 taxier blev udstyret med dieselmotor, og indtil midten af 1970'erne havde de fleste manuel transmission.

I 1969 blev FX4'eren ændret, for at ændre og forbedre nogle af manglerne ved det oprindelige design. De oprindelige Austins blev forsynet med små bagerste stop og baglygter og tagmonteret blinklys, almindeligvis kendt som "kaninører". På den reviderede model, blev de bageste skærme modificeret til at passe til de baglygter og blinklys som blev brugt fra Austin 1100/1300 MkII. De forreste blinklys blev også placeret under forlygterne og sideblink blev monteret på forskærmene. "Kaninørerne" blev opgivet og interiøret blev også ændret, med sort vinyl sæder og en ændret sædeplacering for at give føreren mere benplads.

I 1971 blev 2178cc dieselmotoren erstattet af en større, 2520 ccm version. Denne motor viste sig at være bedre i brug med en automatisk gearkasse og gradvistblev der solgt færre taxaer med manuelle gearkasser. Benzinmotoren udgik i 1973.

I 1973 kollapsede Carbodies "ejer BSA og blev købt af Mangan Bronze Holdings, der var glade for at fortsætte med at lave FX4. Der blev dog kun detaljerede ændringer, såsom indbrudssikre dørlåse og trykknap-dørhåndtag, sikker styring og støbte gummi overriders til kofangerne (designet, fordi det oprindelige værktøj for krom overriders var slidt op).

Carbodies FX4

I 1982 overtog Carbodies, der havde produceret FX4 for Austin og Mann og Overton, rettighederne, da BL, Austins moderselskab, mistede interessen for FX4. Carbodies begyndte at producere den i deres eget navn. Den gamle Austin motor var ikke længere tilgængelig, fordi under Michael Edwardes 'rekonstruktion af British Leyland, var produktionsanlægget solgt til Indien. Carbodies valgte så Land Rovers 2286 ccm dieselmotor i stedet, og de tilbød også en lignende størrelse Land Rover benzinmotor som en mulighed. Den nye model kom til at hedde FX4R, hvor R står for Rover. FX4R havde nogle forbedringer i forhold til de tidligere FX4 modeller, herunder servostyring og servo bremser, men dens ydeevne og pålidelighed var dårlig og den fik et dårligt ry.

Nogle ejere erstattede Land Rovers motor med Perkins / Mazda 2977 cc diesel, hvilket forbedrede taxaens ydeevne dramatisk. Selvom den var kraftfuld og pålidelig, så fik Perkins modifikationen et ry for at være støjende i tomgang, og fejlagtigt for at have forårsaget revner i chassis,et. Problemet med chassiset forekom også på de sene Austin-modeller hvilket blev anset til at være en fabrikationsfejl.

For at generobre salget som følge af FX4R mangler, tog Carbodies gamle undervognschassis,er og dets affjedring og renoverede dem, monterede et nyt karrosseri og de oprindelige 2520 ccm dieselmotorer blev re-importeret fra Indien. Fordi disse køretøjer, der anvendte renoverede rammer og affjedringskomponenter, blev de forpligtet til at have en registreringsnummer der startede med bogstavet Q i stedet for indeværende års bogstaver på nummerpladen og således blev denne model døbt FX4Q. Alle biler blev monteret med automatiske gearkasser, men servostyring blev ikke monteret som ellers var på FX4R. Disse taxaer blev solgt af forhandleren Rebuilt Cabs Ltd, og de var marginalt billigere end FX4R.

LTI FX4

I 1984 blev London Taxi International (LTI) dannet efter at Mangan Bronze Holdings købte Londontaxa-forhandleren Mann og Overton. LTI erstattede 2286 ccm Land Rover dieselmotoren med den nye 2495 ccm-version. Den nye model blev kaldt FX4S. Nye trykkontakter erstattede de gamle vippekontakter på instrumentbrættet, viskerne blev opereret på en stilk på ratstammen, og forbedring tætning blev tilføjet bunden af dørene samt at der blev monteret sorte stålkofangere, men dybest set var det en opdateret version af bilen, der havde eksisteret i næsten 30 år. På dette tidspunkt var Carbodies i gang med at udvikle en erstatning for FX4, som hed CR6, hvilket var grunden til at disse lappeløsninger i forbindelse med at FX4S blev lavet. Imidlertid blev CR6 opgivet i 1985 og Mangan Bronze Holdings besluttede at fortsætte produktionen af FX4, indtil der var finanser nok til at udvikle en ny taxa. FX4S blev så udfaset i 1987 og afløst af FX4S-Plus, som fik passagerrummet redesignet for at give plads til fem passagerer og interiøret blev ændret til grå. En ny gråt plastinstrumentbræt blev også monteret. Dette blev modtaget rigtig godt af chaufførerne, som et tegn på, at der faktisk var blevet lyttet til deres behov.

Institut for Transport var ivrige efter at få implementeret kørestolsvenlige taxier og FX4W var en udgave med kørestolskonvertering som var til rådighed fra begyndelsen af 1986. I denne, blev fortovspassagerdøren gjort i stand til at åbne 180° og den ene del af skillevæggen kunne flyttes fremad for at rumme den bagudvendende kørestolen i stedet for det fastmonterede vippesæde.

I februar 1989 kom Fairway modellen. Den var udstyret med en 2664 ccm Nissan TD27 dieselmotor. Dette gjorde FX4 til en hurtigere og mere pålidelig taxa. Det havde fuld kørestolstilgængelighed i overensstemmelse med den nye lov, der trådte i kraft i januar 1989. Fairway var den bedste version af FX4 der nogensinde er bygget, og gjorde at LTI kunne sælge til oversøiske markeder, samt at kunne begynde at sælge taxaer i provinsen i England, noget som de ikke før havde været i stand til at tackle. Meget af denne stigning i salget skyldes at de lokale myndigheder insisterede på handicapvenlige taxaer bliver brugt i deres områder. Og det kunne Fairway'en.

Som en del af udviklingen af en erstatningsmodel, blev AP Lockheed bestilt til at designe og udvikle nye skivebremser foran, og i samarbejde med GKN designede de et nyt affjedringssystem der kunne bruge skivebremser samtidig med at taxaen kunne opretholde den obligatoriske 7,62 m (25 Feet) venderadius. Disse ændringer blev monteret på en ny model, Fairway Driver, som kom i februar 1992. Den sidst producerede Fairway, med registreringsnummeret R1 PFX (dvs. RIP FX), blev lavet den 1. oktober 1997 og blev leveret til National Motor Museum i Beaulieu.

Transport for London (TfL), der havde overtaget kontrollen med den offentlige taxa transport kontor besluttede at i 2006 skulle alle taxaer med licens i London, overholde Euro 3 udstødningskravenes regler. Fairway, og for den sags skyld dens afløser, TX1, som anvendte den samme Nissan motor overholdte kun Euro 2, men de fleste ejere var tilbageholdende med at slippe af med deres meget pålidelige og økonomiske Fairways. I lyset af pres fra taxabranchen, tillod TfL forskellige konverteringer, som blev udviklet til at kunne blive monteret på Nissan motoren for at bringe den i overensstemmelse med kravene. Det var bla. STT Emtec Clean Cab turbolader system og en Van Aaken udstødningsgasrecirkulations enhed. Kun 80 Austin-og Rover-motor taxaer forblev på vejen, hvilket gjorde det urentabelt at udvikle konverteringer for dem, så de blev undtaget fra reglerne. Selv om nogle ejere af ældre Fairways fik deres taxaer skrottet, så valgte mange ejere at spendere næsten £2000 at få deres taxaer konverteret, frem for at købe en ny eller brugt TXII, som blev anset for at være meget upålidelige. I slutningen af 2009, var kun seks af disse Rover-eller Austin-motor taxaer i drift på gaden, hvor næsten alle af dem har rundet mere end en million miles hver.

Fairway'en blev udfaset i slutningen af 1997 og erstattet af TX1, som senere blev afløst af TXII i 2002. Denne blev til gengæld så erstattet i 2007 af den nuværende model, TX4.

FX4 fra 1958 til 1997 (Chassis-nr.).

1. FX4, 2.2 L Austin Diesel engine: 1958-1972, (00001- .....)
2. FX4, 2.5 L Austin Diesel engine: 1972-1982, (..... - 55870)
3. FX4R, 2.2 L Rover Diesel engine: 1982-1985, (55871 - 61964)
4. FX4S, 2.5 L Rover Diesel engine: 1985-1987, (61965 - 65708) (electric rear door locking system)
5. FX4S-Plus, 2.5 L Rover Diesel engine: 1987-1989, (65709 - 69098) (new interior, dashboard and better cooling)
6. Fairway, 2.7 L Nissan Diesel engine: 1989-1991, (69099 - 76588) (wheelchair access and plastic door handles)
7. Fairway Driver, 2.7 L Nissan Diesel engine: 1991-1997, (76589 - .....) (new front-, rearaxle and brakesystem)

---

Austin of England